Mærker
Mærker
Korpsmærket sidder over venstre lomme. På nye uniformer er korpsmærket allerede sat på. Køber du en brugt uniform uden korpsmærke, kan du få et i spejderhuset, Det skal i så fald syes på uniformen.
Divisionsmærket sidder på højre lomme. Det udleveres til spejderen i forbindelse med tilmelding.
Gruppemærket sidder på venstre lomme. Det udleveres til spejderen i forbindelse med tilmelding.
Duelighedstegn KM-mærker skal syes på højre ærme. Det viser hvor mange km spejderen har gået under de betingelser, der er sat for at få mærket. Når en spejder får et nyt km-mærke, skal det gamle km-mærke tages af og det nye syes på.
Der er kommet nye Færdighedsmærker. De er runde og syes på højre ærme. Færdighedsmærker viser, at spejderen har en færdighed og kender sikkerhedsreglerne omkring pågældende færdighed. Hvis en spejder bryder reglerne, kan mærket tages fra spejderen, som senere kan bevise at der er grundlag for at få mærket tilbage.
Der er også kommet nye Fokusmærker. De er runde og syes på højre ærme. Fokusmærker viser at spejderen har gennemgået et forløb, og har været til alle de møder, hvor der er arbejdet med pågældende emne.
Deltagermærker Nogle af de ture, eller arrangementer spejderne deltager i, giver ret til at få et deltagermærke. Når en spejder har været på en ny tur eller til et nyt arrangement af samme slags, skal det tidligere mærke tages af og det nye syes på. Det kan være et lejrmærke eller et kursusmærke, og der er også endagsarrangementer, der kan give et deltagermærke. Deltagermærkerne syes på venstre ærme.